En meningsmåling fra Kantar Gallup udført for Det Jødiske Samfund i 2021 gør det klart, at tidligere meningsmålinger har præsenteret et forvrænget billede af danskernes modstand mod drengeomskæring. Det viser sig således, at der reelt kun er et mindretal af danskerne, som ønsker et forbud mod jødisk drengeomskæring.
Kantar Gallups meningsmåling viser i forhold til tidligere meningsmålinger en stor tilbageholdenhed eller måske endda eftertænksomhed hos danskerne. Mange flere svarer således hverken ja eller nej til, om det fortsat skal være muligt for jøder at omskære deres sønner. I stedet svarer mange, at de er i tvivl eller mangler forudsætninger for at tage stilling.
er i tvivl
mener ikke, de har forudsætninger for at svare
mener, at drengeomskæring fortsat skal være lovligt
ønsker et forbud
Kun 38% af danskerne mener ikke, at det fortsat bør være lovligt for danske jøder at få deres sønner omskåret, selv om sundhedsmyndighedernes forskrifter bliver overholdt. Næsten halvdelen af de adspurgte (44%) udtrykker tvivl eller tilbageholdenhed, fordi de ikke har forudsætninger for at svare.
Fra undersøgelsen ”Viden om og holdning til jødedommen” 2021 © Kantar Gallup for Det Jødiske Samfund.
Læs mere nedenfor om undersøgelsen, som Kantar Gallup udarbejdede for Det Jødiske Samfund i 2021 og om en anden undersøgelse fra Megafon udarbejdet for TV2 og Politiken i 2020.
Om meningsmålingen fra Kantar Gallup for Det Jødiske Samfund 2021
Kantar Gallup udførte i 2021 en større meningsmåling om danskernes viden om og holdning til jødedommen, som blev udarbejdet for Det Jødiske Samfund i Danmark. Det var en bred undersøgelse om mange emner, som vi havde brug for at blive klogere på. Her var blandt andet spørgsmål om at være ven med en jøde, og der var spørgsmål om opfattelsen af de danske jøder.
Et af spørgsmålene handlede om danskernes holdning til drengeomskæring. Vi overvejede grundigt, hvordan vi kunne få så retvisende et billede som muligt af danskernes holdning til det, der for mange nok kan virke fremmed, men som for jøder er så grundlæggende og vigtigt et ritual.
Først og fremmest ønskede vi at give mulighed for, at danskerne kunne vise den eftertanke, som meningsmålinger ikke normalt giver mulighed for. Derfor var det ikke nok at give mulighed for at svare ved ikke. Vi tilføjede derfor en svarmulighed, så det blev muligt at vælge, at man ikke havde forudsætninger for at svare. Vi valgte også at formulere spørgsmålet sådan, at man kunne forstå, at der er tale om en eksisterende praksis. Og vi bad om danskernes stillingtagen til, om jøder fortsat kan have denne mulighed under den forudsætning, at sundhedsmyndighedernes retningslinjer bliver overholdt. Vi kan på baggrund af meningsmålingen konkludere, at danskerne faktisk er eftertænksomme, når man giver dem mulighed for det.
Men ændrer det danskernes svar, hvis vi efterfølgende fortæller dem, at der ikke er utilfredshed med at være omskåret hos så godt som alle voksne mænd, der er blevet omskåret af religiøse eller traditionelle årsager? Svaret er overraskende lidt. Mindretallet, der vil forbyde jødisk drengeomskæring, er svære at rokke. Forbudstilhængerne udgør efter tillægsoplysningen om tilfredshed nu 36% – en lille nedgang på to procentpoint.
Vi kan altså konstatere, at godt en tredjedel af danskerne mener, at drengeomskæring bør forbydes, uanset om sundhedsmyndighedernes retningslinjer bliver overholdt, og uanset om de voksne mænd er tilfredse med at være blevet omskåret.
Tidligere meningsmåling fra Megafon for TV2 og Politiken
I 2020 spurgte Megafon danskerne om deres holdning til drengeomskæring på vegne af TV2 og Politiken. Her blev danskerne bedt om at svare ”ja”, ”nej” eller ”ved ikke” til følgende udsagn: ”Det bør være forbudt at omskære drengebørn – de må selv tage stilling til, om de vil omskæres, når de bliver myndige”.
Problemet med meningsmålingen er, at udsagnet ikke bare er ét enkelt udsagn – det er faktisk to: Ét udsagn om et forbud og et andet udsagn med en indbygget forudsætning om, at man bare kan tage stilling selv, når man fylder 18 år. Så hvad er det egentlig, danskerne har svaret ja eller nej til? Er det et forbud, stillingtagen efter 18 år eller begge i kombination?
Et andet problem med meningsmålingen er, at forudsætningen om, at mændene bare selv kan tage stilling, når de bliver myndige, er forkert. Den bygger på manglende viden om jødisk drengeomskæring. Der er to grunde til, at jøder ikke kan eller bør udsætte drengeomskæring til efter myndighedsalderen (18 år) – en religiøs og en sundhedsfaglig:
Den sundhedsfaglige begrundelse for ikke at udsætte drengeomskæring til voksenalderen
Styrelsen for Patientsikkerhed har efter en grundig gennemgang af studier og sager på området slået fast, at der generelt er en lav komplikationsrate for drengeomskæring. Af de få komplikationer, der er registreret, er der færrest for nyfødte drenge.
Den religiøse begrundelse for ikke at udsætte drengeomskæring til voksenalderen
Den jødiske drengeomskæring er et religiøst pagttegn, der har sin oprindelse i Det Gamle Testamentes kapitel 17, vers 10 ff. Jødisk drengeomskæring er et ritual, der svarer til dåben og indlemmer drengen i det jødiske fællesskab, både religiøst og kulturelt. Det at være omskåret er for langt de fleste jøder over hele verden en essentiel og positivt ladet identitetsmarkør, som næsten alle jøder er glade for at være omfattet af.
Bag om meningsmålinger
Meningsmålinger er et redskab, der bør anvendes med forsigtighed. For få tusind kroner kan enhver få svar på danskernes holdning til alt lige fra kattemad til drengeomskæring. Man kan endda for nemheds skyld eller af økonomiske årsager begrænse sig til det ene spørgsmål, som man brænder for at få svar på. Det bliver så sendt af sted i en såkaldt ”omnibus” med mange spørgsmål inden for forskellige emner. Problemet er bare, at mens meningsmålinger om kattemad ikke har de store konsekvenser for katteejerne, så forholder det sig helt anderledes, når der bliver spurgt hurtigt og enkelt ind til drengeomskæring. Drengeomskæring er nemlig afgørende vigtigt for mange familier i Danmark, der har jødisk (og muslimsk) baggrund. Samtidig er det en sag, der ulig kattemaden er egnet til at skaffe en umiddelbar følelsesmæssig reaktion uden hensyntagen til manglende viden eller indsigt, inden man fortsætter til det næste spørgsmål om for eksempel kattemad.
